Lejre Støtteforening har i 2025 modtaget 3 indstillinger til ungdomsprisen fra Lejre Badminton, FC Lejre og Lejre Bordtennis

Fra Lejre Badminton:
Julie Duus Andersen, der modtog ungdomsprisen på 2.000 kr. og får sit navn på vandrepokalen for hendes engagement som hjælpetræner for ungdomsspillere i Lejre Badminton.

Julie spiller nu i Roskilde Badminton klub, da der er et højere niveau og flere piger på hendes alder.

Men hun møder stadig op hver mandag og styrer opvarmning og laver øvelser og leg for de unge spillere. Ydermere sad hun ved dommerbordet ved DGI-stævne afholdt i samarbejde mellem Lejre og Kirke Hyllinge 8. og 9. februar 2025 med afvikling af 525 badminton kampe i 3 haller.

Julie er altid klar når der er brug for hjælp, hun er dejlig at arbejde sammen med og hun tiltrækker en del unge pige til sporten da de har en at spejle sig i.

Fra FC Lejre:
Christoffer Bentsen og Asta Gørtz, som hver fik en erkendtlighed på 500 kr.

Christoffer og Asta er ungdomstrænere for hhv. U11 drenge og U12 piger. De har været frivillige trænere i mere end to år og bidrager hver uge til bedre træning for de mange piger og drenge.

Christoffer og Asta tager et stort ansvar for træneropgaven og står selv for planlægning og udførelse af træningsøvelser. Derudover er de begge gode rollemodeller for de yngre spillere og en stor hjælp for trænerne på holdene. 

Fra Lejre Bordtennis
Milo Liam Struwe Harritsø og August da Luz Aparicio Monrad Nielsen, som hver fik en erkendtlighed på 500 kr.
Hver fredag har de begge med stor entusiasme og tålmodighed været hjælpetrænere for begyndere i Lejre Bordtennis. Milo og August gør en stor indsats som gode rollemodeller og viser vejen for nye spiller. Det gør de hver gang med godt humør og seriøsitet hver gang.

Fra venstre:

Heidi Bordinggaard fra Lejre Støtteforening og modtagerne August da Luz Aparicio Monrad Nielsen og Milo Liam Struwe Harritsø fra Lejre Bordtennis, Julie Duus Andersen fra Lejre Badminton samt Christoffer Bentsen og Asta Gørtz fra FC Lejre.