Lejre Støtteforening har i 2026 modtaget 2 indstillinger til ungdomsprisen fra Spejderne og Lejre Bordtennis

Fra Spejderne :
Katrine Stengade, der modtog ungdomsprisen på 2.000 kr. og får sit navn på vandrepokalen for hendes engagement som medleder for bæverne i Lejre KFUM spejdere.

Der findes med-hjælpere og så findes der med-ledere. Ofter forventer vi kun det første af vores unge mennesker – men det kan man ikke nøjes med når man først begynder at arbejde sammen med Katrine.

Jeg har haft glæden af at have Katrine i min enhed i snart to år – og ud over det er en fornøjelse at være sammen med Katrine hver onsdag, for hun både imødekommende, varm og og omfavnende – så har det været helt utroligt at se Katrine udvikle sig.

Fra en ung pige som observerede og slugede alt til sig. Som tog ansvar for spejderne, både når de var kede og når de var glade, og for de opgaver jeg sendte efter hende i den halve time vi mødtes inden et møde.

Til nu, hvor jeg hver onsdag bliver mødt af en med-leder der har styr på sin del af programmet, er klar til at løbe efter de bolde vi andre ikke har nået, SAMTIDIG med at hun har øje for børnene efterhånden som de dumper ind. Alle bliver mødt af et glad hej, alle set og mødt og Katrine har med det samme øje for hvem der har haft en hård uge og måske behøver en ekstra hånd i dagen opgave. Katríne har øje for de små grupper, for den store gruppe og for den enkelte spejder på en måde som kun få voksne jeg har oplevet har det.

Desuden søger Katrine selv at udvikle sig, både i enheden med hvad hun kan påtage sig af større opgaver, i andre enheder – Katrine må bo i sin uniform for hun er i hvert fald til spejder både tirdag og onsdag og ofte også i weekenderne, og så søger hun udvikling i den træning der udbydes af KFUM på landsplan – træning og uddannelse hun tager med hjem og med det samme omdanner til praktiske input til gruppen.

Hvis jeg troede at det det at være bæverleder nogen sinde blev en sovepude, så blir det i hvert fald ikke med Katrine på siden, hun tø stille krav til mig som enhedsleder og det er en fornøjelse at opleve.

Jeg glæder mig til at få lov til fortsat at stå på side linjen af Katrines udvikling, og endnu mere til at se den næste generation af unge ledere hun er med til at udvikle.

Katrine har i mine øjne fortjent prisen for sin dedikation til spejder arbejdet, hendes engagement med børnene, hendes evig stræben efter at gøre spejder sjov for alle og for det kæmpe forbillede hun er for vores spejdere.

( Anne-Mette, Enhedsleder KFUM Toke Lejre )

Fra Lejre Bordtennis
Alfred Wellendorf-Engelsen, August da Luz Aparicio Monrad Nielsen og Kurt Grande Rosendahl, som hver fik en erkendtlighed på 500 kr.
De tre ungdomstrænere har gjort et stort stykke arbejde for klubben gennem hele sæsonen ved at tilrettelægge og gennemføre træningen af begynderholdet hver torsdag på egen hånd. Træningen er altid kreativ og målrettet og med højt humør og med et stort udbytte til følge for børnene. Deres forbilledlige indsats har helt sikkert medvirket til, at ungdomsafdelingen i Lejre Bordtennis fungerer rigtig godt med mange deltagere – særligt blandt begynderne.

Fra venstre:

Lise Wæverstrøm fra Lejre Støtteforening, Enhedsleder Anne-Mette Hedegård og modtager medleder Katrine Stengade fra KFUM Toke Lejre, samt modtagere ungdomstrænerne Kurt Grande Rosendahl og Alfred Wellendorf-Engelsen med træner Erik Thue fra Lejre Bordtennis. Modtageren August da Luz Aparicio Monrad Nielsen var fraværende.